publicerad: 2015
justerare
just·er·are
[‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. justerarna • person som justerar protokoll
| Singular | |
|---|---|
| en justerare | obestämd form |
| en justerares | obestämd form genitiv |
| justeraren | bestämd form |
| justerarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| justerare | obestämd form |
| justerares | obestämd form genitiv |
| justerarna | bestämd form |
| justerarnas | bestämd form genitiv |


