publicerad: 2015
knockoutslag
knock·out|slag
substantiv
~et; pl. ~ knockout slag 1
| Singular | |
|---|---|
| ett knockoutslag | obestämd form |
| ett knockoutslags | obestämd form genitiv |
| knockoutslaget | bestämd form |
| knockoutslagets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| knockoutslag | obestämd form |
| knockoutslags | obestämd form genitiv |
| knockoutslagen | bestämd form |
| knockoutslagens | bestämd form genitiv |


