publicerad: 2015
knockoutseger
knock·out|seger
substantiv
~n ‑segrar knockout seger
| Singular | |
|---|---|
| en knockoutseger | obestämd form |
| en knockoutsegers | obestämd form genitiv |
| knockoutsegern | bestämd form |
| knockoutsegerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| knockoutsegrar | obestämd form |
| knockoutsegrars | obestämd form genitiv |
| knockoutsegrarna | bestämd form |
| knockoutsegrarnas | bestämd form genitiv |


