publicerad: 2015
kobbel
kobbel
[kåb´el]
substantiv
~n kobblar • en isdryck med vanl. vin, socker och citron
| Singular | |
|---|---|
| en kobbel | obestämd form |
| en kobbels | obestämd form genitiv |
| kobbeln | bestämd form |
| kobbelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kobblar | obestämd form |
| kobblars | obestämd form genitiv |
| kobblarna | bestämd form |
| kobblarnas | bestämd form genitiv |


