publicerad: 2015
kommatering
komm·at·er·ing
substantiv
~en ~ar kommatera
| Singular | |
|---|---|
| en kommatering | obestämd form |
| en kommaterings | obestämd form genitiv |
| kommateringen | bestämd form |
| kommateringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kommateringar | obestämd form |
| kommateringars | obestämd form genitiv |
| kommateringarna | bestämd form |
| kommateringarnas | bestämd form genitiv |


