publicerad: 2015
kompromisskandidat
kom·pro·miss|kand·id·at
substantiv
~en ~er kompromiss kandidat 1
| Singular | |
|---|---|
| en kompromisskandidat | obestämd form |
| en kompromisskandidats | obestämd form genitiv |
| kompromisskandidaten | bestämd form |
| kompromisskandidatens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kompromisskandidater | obestämd form |
| kompromisskandidaters | obestämd form genitiv |
| kompromisskandidaterna | bestämd form |
| kompromisskandidaternas | bestämd form genitiv |


