publicerad: 2015
krumelur
krume·lur
[‑lu´r]
substantiv
~en ~er • snirkel, släng; bildl. underlig person
| Singular | |
|---|---|
| en krumelur | obestämd form |
| en krumelurs | obestämd form genitiv |
| krumeluren | bestämd form |
| krumelurens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krumelurer | obestämd form |
| krumelurers | obestämd form genitiv |
| krumelurerna | bestämd form |
| krumelurernas | bestämd form genitiv |


