publicerad: 2015
kvintessens
kvint·ess·ens
[‑en´s el. ‑aŋ´s]
substantiv
~en • mest i best. f. sing.; det väsentliga el. bästa, kärna
| Singular | |
|---|---|
| en kvintessens | obestämd form |
| en kvintessens | obestämd form genitiv |
| kvintessensen | bestämd form |
| kvintessensens | bestämd form genitiv |


