publicerad: 2015
kvintett
kvint·ett
[‑et´]
substantiv
~en ~er • musikstycke för fem instrument el. sångstämmor; grupp av fem personer
| Singular | |
|---|---|
| en kvintett | obestämd form |
| en kvintetts | obestämd form genitiv |
| kvintetten | bestämd form |
| kvintettens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kvintetter | obestämd form |
| kvintetters | obestämd form genitiv |
| kvintetterna | bestämd form |
| kvintetternas | bestämd form genitiv |


