publicerad: 2015
moralism
mor·al·ism
[‑is´m]
substantiv
~en ~er • överdrivet framhävande av moraliska synpunkter
| Singular | |
|---|---|
| en moralism | obestämd form |
| en moralisms | obestämd form genitiv |
| moralismen | bestämd form |
| moralismens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| moralismer | obestämd form |
| moralismers | obestämd form genitiv |
| moralismerna | bestämd form |
| moralismernas | bestämd form genitiv |


