publicerad: 2015
naturmedel
nat·ur|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen • till natur 1,3 1medel 1
| Singular | |
|---|---|
| ett naturmedel | obestämd form |
| ett naturmedels | obestämd form genitiv |
| naturmedlet | bestämd form |
| naturmedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| naturmedel | obestämd form |
| naturmedels | obestämd form genitiv |
| naturmedlen | bestämd form |
| naturmedlens | bestämd form genitiv |


