publicerad: 2015
officerare
of·fic·er·are
[‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. officerarna • officer
| Singular | |
|---|---|
| en officerare | obestämd form |
| en officerares | obestämd form genitiv |
| officeraren | bestämd form |
| officerarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| officerare | obestämd form |
| officerares | obestämd form genitiv |
| officerarna | bestämd form |
| officerarnas | bestämd form genitiv |


