publicerad: 2015
omriggning
om|rigg·ning
substantiv
~en ~ar rigga 1
| Singular | |
|---|---|
| en omriggning | obestämd form |
| en omriggnings | obestämd form genitiv |
| omriggningen | bestämd form |
| omriggningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omriggningar | obestämd form |
| omriggningars | obestämd form genitiv |
| omriggningarna | bestämd form |
| omriggningarnas | bestämd form genitiv |


