publicerad: 2015
omreglering
om|regl·er·ing
substantiv
~en ~ar reglera 1
| Singular | |
|---|---|
| en omreglering | obestämd form |
| en omreglerings | obestämd form genitiv |
| omregleringen | bestämd form |
| omregleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omregleringar | obestämd form |
| omregleringars | obestämd form genitiv |
| omregleringarna | bestämd form |
| omregleringarnas | bestämd form genitiv |


