publicerad: 2015
omväxling
om|växl·ing
substantiv
~en ~ar • ombyte el. förändring som upphäver enformighet
| Singular | |
|---|---|
| en omväxling | obestämd form |
| en omväxlings | obestämd form genitiv |
| omväxlingen | bestämd form |
| omväxlingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omväxlingar | obestämd form |
| omväxlingars | obestämd form genitiv |
| omväxlingarna | bestämd form |
| omväxlingarnas | bestämd form genitiv |


