publicerad: 2015
oratoriekör
or·at·orie|kör
substantiv
~en ~er oratorium 1kör
| Singular | |
|---|---|
| en oratoriekör | obestämd form |
| en oratoriekörs | obestämd form genitiv |
| oratoriekören | bestämd form |
| oratoriekörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oratoriekörer | obestämd form |
| oratoriekörers | obestämd form genitiv |
| oratoriekörerna | bestämd form |
| oratoriekörernas | bestämd form genitiv |


