publicerad: 2015
polismål
pol·is|mål
substantiv
~et; pl. ~ • till mål 4 polis 1
| Singular | |
|---|---|
| ett polismål | obestämd form |
| ett polismåls | obestämd form genitiv |
| polismålet | bestämd form |
| polismålets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polismål | obestämd form |
| polismåls | obestämd form genitiv |
| polismålen | bestämd form |
| polismålens | bestämd form genitiv |


