publicerad: 2015
prokonsul
pro|kon·sul
substantiv
~n ~er • en hög befattningshavare i antikens Rom
| Singular | |
|---|---|
| en prokonsul | obestämd form |
| en prokonsuls | obestämd form genitiv |
| prokonsuln | bestämd form |
| prokonsulns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prokonsuler | obestämd form |
| prokonsulers | obestämd form genitiv |
| prokonsulerna | bestämd form |
| prokonsulernas | bestämd form genitiv |


