publicerad: 2015
rondell
rond·ell
[‑el´]
substantiv
~en ~er 1 rundel som fungerar som smidigare vägkorsning2 rund skiva av plåt
| Singular | |
|---|---|
| en rondell | obestämd form |
| en rondells | obestämd form genitiv |
| rondellen | bestämd form |
| rondellens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rondeller | obestämd form |
| rondellers | obestämd form genitiv |
| rondellerna | bestämd form |
| rondellernas | bestämd form genitiv |


