publicerad: 2015
rondellhund
rond·ell|hund
substantiv
~en ~ar • hundskulptur som placerats i rondell; till rondell 1
| Singular | |
|---|---|
| en rondellhund | obestämd form |
| en rondellhunds | obestämd form genitiv |
| rondellhunden | bestämd form |
| rondellhundens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rondellhundar | obestämd form |
| rondellhundars | obestämd form genitiv |
| rondellhundarna | bestämd form |
| rondellhundarnas | bestämd form genitiv |


