publicerad: 2015
ryggbesvär
rygg|be·svär
substantiv
~et; pl. ~ rygg 1 besvär 1
| Singular | |
|---|---|
| ett ryggbesvär | obestämd form |
| ett ryggbesvärs | obestämd form genitiv |
| ryggbesväret | bestämd form |
| ryggbesvärets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ryggbesvär | obestämd form |
| ryggbesvärs | obestämd form genitiv |
| ryggbesvären | bestämd form |
| ryggbesvärens | bestämd form genitiv |


