publicerad: 2015
ryggmärgsreflex
rygg·märgs|re·flex
substantiv
~en ~er • till reflex 2; jfr ryggmärgsreaktion
| Singular | |
|---|---|
| en ryggmärgsreflex | obestämd form |
| en ryggmärgsreflex | obestämd form genitiv |
| ryggmärgsreflexen | bestämd form |
| ryggmärgsreflexens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ryggmärgsreflexer | obestämd form |
| ryggmärgsreflexers | obestämd form genitiv |
| ryggmärgsreflexerna | bestämd form |
| ryggmärgsreflexernas | bestämd form genitiv |


