publicerad: 2015
toppnotering
topp|not·er·ing
substantiv
~en ~ar 1topp 1 notering
| Singular | |
|---|---|
| en toppnotering | obestämd form |
| en toppnoterings | obestämd form genitiv |
| toppnoteringen | bestämd form |
| toppnoteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| toppnoteringar | obestämd form |
| toppnoteringars | obestämd form genitiv |
| toppnoteringarna | bestämd form |
| toppnoteringarnas | bestämd form genitiv |


