publicerad: 2015
toppnummer
topp|nummer
substantiv
‑numret; pl. ~, best. pl. ‑numren • till nummer 2 1topp 1
| Singular | |
|---|---|
| ett toppnummer | obestämd form |
| ett toppnummers | obestämd form genitiv |
| toppnumret | bestämd form |
| toppnumrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| toppnummer | obestämd form |
| toppnummers | obestämd form genitiv |
| toppnumren | bestämd form |
| toppnumrens | bestämd form genitiv |


