publicerad: 2015
upprullning
upp|rull·ning
substantiv
~en ~ar • till rulla upp
| Singular | |
|---|---|
| en upprullning | obestämd form |
| en upprullnings | obestämd form genitiv |
| upprullningen | bestämd form |
| upprullningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| upprullningar | obestämd form |
| upprullningars | obestämd form genitiv |
| upprullningarna | bestämd form |
| upprullningarnas | bestämd form genitiv |


