publicerad: 2015
uppstoppning
upp|stopp·ning
substantiv
~en ~ar • till stoppa upp 2
| Singular | |
|---|---|
| en uppstoppning | obestämd form |
| en uppstoppnings | obestämd form genitiv |
| uppstoppningen | bestämd form |
| uppstoppningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppstoppningar | obestämd form |
| uppstoppningars | obestämd form genitiv |
| uppstoppningarna | bestämd form |
| uppstoppningarnas | bestämd form genitiv |


