publicerad: 2015
urdjur
ur|djur
substantiv
~et; pl. ~ • encelligt djur; till ur- 1
| Singular | |
|---|---|
| ett urdjur | obestämd form |
| ett urdjurs | obestämd form genitiv |
| urdjuret | bestämd form |
| urdjurets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| urdjur | obestämd form |
| urdjurs | obestämd form genitiv |
| urdjuren | bestämd form |
| urdjurens | bestämd form genitiv |


