publicerad: 2015
urfader
ur|fader
substantiv
~n ‑fäder • till ur- 1 fader
| Singular | |
|---|---|
| en urfader | obestämd form |
| en urfaders | obestämd form genitiv |
| urfadern | bestämd form |
| urfaderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| urfäder | obestämd form |
| urfäders | obestämd form genitiv |
| urfäderna | bestämd form |
| urfädernas | bestämd form genitiv |


