publicerad: 2015
urhem
ur|hem
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • bildl.; till ur- 1
| Singular | |
|---|---|
| ett urhem | obestämd form |
| ett urhems | obestämd form genitiv |
| urhemmet | bestämd form |
| urhemmets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| urhem | obestämd form |
| urhems | obestämd form genitiv |
| urhemmen | bestämd form |
| urhemmens | bestämd form genitiv |


