publicerad: 2015
vingfoting
ving|fot·ing
substantiv
~en ~ar • ett snäckdjur
| Singular | |
|---|---|
| en vingfoting | obestämd form |
| en vingfotings | obestämd form genitiv |
| vingfotingen | bestämd form |
| vingfotingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vingfotingar | obestämd form |
| vingfotingars | obestämd form genitiv |
| vingfotingarna | bestämd form |
| vingfotingarnas | bestämd form genitiv |


