publicerad: 2015
vinkelben
vinkel|ben
substantiv
~et; pl. ~ • endera av de linjer som avgränsar en vinkel
| Singular | |
|---|---|
| ett vinkelben | obestämd form |
| ett vinkelbens | obestämd form genitiv |
| vinkelbenet | bestämd form |
| vinkelbenets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vinkelben | obestämd form |
| vinkelbens | obestämd form genitiv |
| vinkelbenen | bestämd form |
| vinkelbenens | bestämd form genitiv |


