publicerad: 2015
väckare
väck·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. väckarna • till väcka 1
| Singular | |
|---|---|
| en väckare | obestämd form |
| en väckares | obestämd form genitiv |
| väckaren | bestämd form |
| väckarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| väckare | obestämd form |
| väckares | obestämd form genitiv |
| väckarna | bestämd form |
| väckarnas | bestämd form genitiv |


