publicerad: 2015
vägnummer
väg|nummer
substantiv
‑numret; pl. ~, best. pl. ‑numren väg 1 nummer 1
| Singular | |
|---|---|
| ett vägnummer | obestämd form |
| ett vägnummers | obestämd form genitiv |
| vägnumret | bestämd form |
| vägnumrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vägnummer | obestämd form |
| vägnummers | obestämd form genitiv |
| vägnumren | bestämd form |
| vägnumrens | bestämd form genitiv |


