publicerad: 2015
vägren
väg|ren
substantiv
~en ~ar • smalt utrymme som löper längs med den egentliga vägen; till 2ren 2
| Singular | |
|---|---|
| en vägren | obestämd form |
| en vägrens | obestämd form genitiv |
| vägrenen | bestämd form |
| vägrenens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vägrenar | obestämd form |
| vägrenars | obestämd form genitiv |
| vägrenarna | bestämd form |
| vägrenarnas | bestämd form genitiv |


