publicerad: 2015
äril
äril
substantiv
~en ~ar • ⟨åld.⟩ öppen härd
| Singular | |
|---|---|
| en äril | obestämd form |
| en ärils | obestämd form genitiv |
| ärilen | bestämd form |
| ärilens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ärilar | obestämd form |
| ärilars | obestämd form genitiv |
| ärilarna | bestämd form |
| ärilarnas | bestämd form genitiv |


