publicerad: 2015
äring
är·ing
substantiv
~en • ⟨åld.⟩ årsväxt, gröda
| Singular | |
|---|---|
| en äring | obestämd form |
| en ärings | obestämd form genitiv |
| äringen | bestämd form |
| äringens | bestämd form genitiv |


