publicerad: 2015
ärkefiende
ärke|fiende
substantiv
~n ~r • till ärke- 2 fiende
| Singular | |
|---|---|
| en ärkefiende | obestämd form |
| en ärkefiendes | obestämd form genitiv |
| ärkefienden | bestämd form |
| ärkefiendens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ärkefiender | obestämd form |
| ärkefienders | obestämd form genitiv |
| ärkefienderna | bestämd form |
| ärkefiendernas | bestämd form genitiv |


