publicerad: 2015
ärkehertiginna
ärke|hertig·inna
substantiv
~n ‑hertiginnor • mest i äldre tid; till ärke- 1
| Singular | |
|---|---|
| en ärkehertiginna | obestämd form |
| en ärkehertiginnas | obestämd form genitiv |
| ärkehertiginnan | bestämd form |
| ärkehertiginnans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ärkehertiginnor | obestämd form |
| ärkehertiginnors | obestämd form genitiv |
| ärkehertiginnorna | bestämd form |
| ärkehertiginnornas | bestämd form genitiv |


