publicerad: 2015
ärkerival
ärke|riv·al
substantiv
~en ~er • till ärke- 2 rival
| Singular | |
|---|---|
| en ärkerival | obestämd form |
| en ärkerivals | obestämd form genitiv |
| ärkerivalen | bestämd form |
| ärkerivalens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ärkerivaler | obestämd form |
| ärkerivalers | obestämd form genitiv |
| ärkerivalerna | bestämd form |
| ärkerivalernas | bestämd form genitiv |


