publicerad: 2015
ömhetsbevis
öm·hets|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • ömhetsyttring
| Singular | |
|---|---|
| ett ömhetsbevis | obestämd form |
| ett ömhetsbevis | obestämd form genitiv |
| ömhetsbeviset | bestämd form |
| ömhetsbevisets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ömhetsbevis | obestämd form |
| ömhetsbevis | obestämd form genitiv |
| ömhetsbevisen | bestämd form |
| ömhetsbevisens | bestämd form genitiv |


