publicerad: 2015
bryderi
bryd·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • förlägenhet; villrådighet
| Singular | |
|---|---|
| ett bryderi | obestämd form |
| ett bryderis | obestämd form genitiv |
| bryderiet | bestämd form |
| bryderiets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bryderier | obestämd form |
| bryderiers | obestämd form genitiv |
| bryderierna | bestämd form |
| bryderiernas | bestämd form genitiv |


