publicerad: 2015
konsolidering
kon·sol·id·er·ing
substantiv
~en ~ar konsolidera
| Singular | |
|---|---|
| en konsolidering | obestämd form |
| en konsoliderings | obestämd form genitiv |
| konsolideringen | bestämd form |
| konsolideringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konsolideringar | obestämd form |
| konsolideringars | obestämd form genitiv |
| konsolideringarna | bestämd form |
| konsolideringarnas | bestämd form genitiv |


