publicerad: 2015
kronbrud
kron|brud
substantiv
~en ~ar • brud som vigs iklädd församlingens brudkrona; till krona 1
| Singular | |
|---|---|
| en kronbrud | obestämd form |
| en kronbruds | obestämd form genitiv |
| kronbruden | bestämd form |
| kronbrudens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kronbrudar | obestämd form |
| kronbrudars | obestämd form genitiv |
| kronbrudarna | bestämd form |
| kronbrudarnas | bestämd form genitiv |


