publicerad: 2015
normering
norm·er·ing
substantiv
~en ~ar normera
| Singular | |
|---|---|
| en normering | obestämd form |
| en normerings | obestämd form genitiv |
| normeringen | bestämd form |
| normeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| normeringar | obestämd form |
| normeringars | obestämd form genitiv |
| normeringarna | bestämd form |
| normeringarnas | bestämd form genitiv |


