publicerad: 2015
normbildare
norm|bild·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑bildarna norm bilda 1
| Singular | |
|---|---|
| en normbildare | obestämd form |
| en normbildares | obestämd form genitiv |
| normbildaren | bestämd form |
| normbildarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| normbildare | obestämd form |
| normbildares | obestämd form genitiv |
| normbildarna | bestämd form |
| normbildarnas | bestämd form genitiv |


