publicerad: 2015
omhäktning
om|häkt·ning
substantiv
~en ~ar omhäkta
| Singular | |
|---|---|
| en omhäktning | obestämd form |
| en omhäktnings | obestämd form genitiv |
| omhäktningen | bestämd form |
| omhäktningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omhäktningar | obestämd form |
| omhäktningars | obestämd form genitiv |
| omhäktningarna | bestämd form |
| omhäktningarnas | bestämd form genitiv |


