publicerad: 2015
ornering
orn·er·ing
substantiv
~en ~ar ornera
| Singular | |
|---|---|
| en ornering | obestämd form |
| en ornerings | obestämd form genitiv |
| orneringen | bestämd form |
| orneringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| orneringar | obestämd form |
| orneringars | obestämd form genitiv |
| orneringarna | bestämd form |
| orneringarnas | bestämd form genitiv |


