publicerad: 2015
polisförhör
pol·is|för·hör
substantiv
~et; pl. ~ • till förhör 2 polis 1
| Singular | |
|---|---|
| ett polisförhör | obestämd form |
| ett polisförhörs | obestämd form genitiv |
| polisförhöret | bestämd form |
| polisförhörets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polisförhör | obestämd form |
| polisförhörs | obestämd form genitiv |
| polisförhören | bestämd form |
| polisförhörens | bestämd form genitiv |


