publicerad: 2015
polispatrull
pol·is|patrull
substantiv
~en ~er polis 1 patrull
| Singular | |
|---|---|
| en polispatrull | obestämd form |
| en polispatrulls | obestämd form genitiv |
| polispatrullen | bestämd form |
| polispatrullens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polispatruller | obestämd form |
| polispatrullers | obestämd form genitiv |
| polispatrullerna | bestämd form |
| polispatrullernas | bestämd form genitiv |


