publicerad: 2015
prejudikatfall
pre·jud·ik·at|fall
substantiv
~et; pl. ~ • till fall 2 prejudikat
| Singular | |
|---|---|
| ett prejudikatfall | obestämd form |
| ett prejudikatfalls | obestämd form genitiv |
| prejudikatfallet | bestämd form |
| prejudikatfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prejudikatfall | obestämd form |
| prejudikatfalls | obestämd form genitiv |
| prejudikatfallen | bestämd form |
| prejudikatfallens | bestämd form genitiv |


